MENU
Aula_close Layer 1

Picnickurv, surdej og hjemmelavet blommemarmelade

6.årgang har siden sommerferien arbejdet med projektet ’Genopdag picnickurven’ i madkundskab. Projektets fokus har været klimabevidsthed og frugt/grønt i sæson. Der er blevet indsamlet blommer og æbler fra hjælpsomme forældre, som er blevet tryllet til dejlig saft på saftkogeren, imens navngivne surdeje er blevet passet og fodret møjsommeligt for til sidst at ende som en vigtig ingrediens i lækre boller. Ved lodtrækning endte 6.c med at komme til konkurrence på Fælleden sammen med 25 andre klasser fra Skanderborg Kommune. Her præsenterede de Bakkeskolens bud på en picnickurv og deltog i forskellige konkurrencer, bl.a. kartoffelskrælning. Med sig hjem fik de en spændende og anderledes oplevelse og et fint trofæ.

PicnicPicnic1Picnic 4Picnic3

Picnic2