Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

8.årgang

8. skoleår

Uddannelsesaften: Arrangementet er for elever og forældre og afholdes på lokale ungdomsuddannelser.

Deltagelse er obligatorisk – med omlagt skoletid. Vær opmærksom på tidspunktet for elever på Bakkeskolen: mandag 23/9-19 kl. 19.15-21.15 på SCU( Skanderborg Odder Center for Uddannelse)

På uddannelsesaftenen informerer uddannelsesvejledere om uddannelsessystemet, uddannelsesparathed, uddannelsesplan, studievalgsportfolio og obligatorisk introduktionskursus.

Derefter afvikles caférunder, hvor rollemodeller fra ungdomsuddannelserne fortæller om deres uddannelser. Deltagerne møder her rollemodeller fra både erhvervsmæssige – EUD, EUX - og gymnasiale uddannelser. Det er tilfældigt, hvilke rollemodeller elever og forældre vil møde i caferunderne, da tanken er at holde fast i elevernes nysgerrighed og åbenhed med fokus på at undersøge mulighederne bredt.

Information om aftenens program sker via Intra i løbet af august.

Uddannelsesparathed

I 8. kl. begynder processen vedr. uddannelsesparathed – UPV, hvor eleverne skal have den første UPV 15. januar. Eleverne skal inden 1. december tilkendegive til skolen, hvilken/hvilke uddannelsesretning(er) de pt. overvejer. Det skal præciseres, at det er en foreløbig tilkendegivelse, og at eleverne ikke skal foretage et uddannelsesvalg i 8. kl.

UPV foretages ud fra elevens sociale og personlige kompetencer, samt det faglige niveau, hvor kravene er:

Erhvervsuddannelser (EUD/EUX): karaktergennemsnit på min. 4 (adgangskrav efter 9. kl. er 02 i hhv. dansk og matematik, men parathed i 8. kl. kræver 4)

2-årigt HF: karaktergennemsnit på min. 4

3-årige gymnasiale udd. – HHX, HTX, STX: karaktergennemsnit på min. 5

I særlige tilfælde kan meget gode praksisfaglige kompetencer indgå i vurderingen af de sociale og/eller personlige kompetencer.

Det er i første omgang lærernes vurdering, som er udgangspunkt for parathedsvurderingen. Lærerne informerer om den enkelte elevs UPV til skole-/hjemsamtale.

Uddannelsesvejlederen har en individuel samtale med eleven og aftaler herefter - sammen med skolen - relevante tiltag for eleven. Forældrene informeres skriftligt af uddannelsesvejleder om UPV og inddrages i arbejdet.

Processen er løbende, men der skal foretages en revurdering senest den 25. juni. Forældre informeres, hvis der sker ændringer ift. UPV.

Kollektiv vejledning

Eleverne introduceres i efteråret til uddannelsessystemet, uddannelsesparathed, studievalgsportfolio og valg af introduktionskursus gennem forskelligartede aktiviteter for årgangen.

Alle elever deltager i to introduktionskurser. For elever på Bakkeskolen er det i uge 8 med deadline for tilmelding den 2/12.

Introduktionskurserne evalueres med eleverne i foråret, og arbejdet med uddannelsesplan samt studievalgsportfolio igangsættes.

Uddannelsesmesse

Uddannelsesmessen finder sted på Skanderborg Fælled den 13. november kl. 19 – 21.

I forbindelse med messen kåres vinderne af SKILLS-opgave, som alle 8. klasser er blevet tilbudt at deltage i. Der kåres en vinder i hhv. Odder og Skanderborg, der belønnes med en fælles klasseoplevelse.

Særlig vejledningsindsats (for de endnu ikke uddannelsesparate elever)

Skole og uddannelsesvejleder samarbejder om at planlægge særlige forløb for eleverne, enkelt- og/eller gruppevis, med det formål at gøre eleverne uddannelsesparate. Her kan indgå en særlig faglig indsats fra skolens side, afklarende praktikker m.m.

Vurderingen af paratheden foregår i en løbende proces i samarbejde med forældre, skole og uddannelsesvejleder.