Ertebøllekulturen
Lavet af Sofie
Du er nu gået 7000 m og er nået til midt i ertebølletiden
Hvad er ertebøllekulturen?
Jægerstenalderen regnes for 12.500-4000 før vores tidsregning. Der er tre kendte kulturer i jægerstenalderen. De er alle opkaldt efter deres første fundsted. Den første kultur var Maglemosekulturen mellem 9.700-6.400 f.v.t. Efter isens tilbagetrækning var hele Danmark blevet dækket af skov. I Maglemosekulturen var man skovjægere. Den næste kultur er kongemosekulturen 6400-5400 f.v.t. her levede folket både som skov- og kystjægere. Den sidste kultur er ertebølletiden 5400-4000 f.v.t. her levede folk primært som kystjægere.
Ertebøllekulturen er en betegnelse for den måde, mennesker levede på i den sydlige del af Skandinavien i perioden 5.400 til 4.000 før vor tidsregning. Både kulturen og perioden er blevet opkaldt efter byen Ertebølle, der ligger ved Limfjorden i Vesthimmerland. I 1890’erne fandt og udgravede arkæologer her en kæmpestor køkkenmødding, som indeholdt et stort og rigt arkæologisk materiale. Sammen med flere end 200 andre lignende fund i Danmark har Ertebølles køkkenmødding givet os omfattende viden om periodens livsvilkår og kultur. Ertebøllekulturen kendes derfor også som køkkenmøddingkulturen.
Køkkenmøddinger og kost
Millioner af skaller i affaldsdyngerne viser, at østers var en meget vigtig og rigelig fødekilde. Både østers, hjerte- og blåmuslinger kunne samles direkte op fra havbunden tæt ved stranden, og strandsnegle kunne samles på strandbredden. Mennesker i Ertebølletiden fangede også ferskvandsfisk som gedder, aborrer, ål og skaller med garn og krog i åer. Ved kysten og på havet sejlede de ud i både lavet af udhulede træstammer og fangede bl.a. torsk, rødspætter og skrubber ved hjælp af lyster. En lyste er et fangstredskab, der består af et langt træskaft med to buede trætænder med en spids flintekniv imellem for enden, som man kan bruge til at spidde fladfisk med fra en båd. Kraftige harpuner af træ og kronhjortetak blev brugt til at jage havpattedyr, især sæler og marsvin, og med bue og pil kunne man skyde f.eks. ænder, svaner og havørne.
Man har fundet knogler i køkkenmøddingerne af dyr som fx kronhjorte, vildsvin og rådyr samt mindre dyr som skovmår, ræve, oddere og vildkatte. De har også samlet nødder, bær og urter i skoven.
Ringkloster boplads
Ringkloster lå ved den nordlige ende af Skanderborg sø. Man kan tænke sig, at bopladsen enten har været brugt som en halvårlig sæsonboplads for en enkelt gruppe mennesker, der flyttede mellem kysten og indlandet. Eller også har bopladsen været en fælles, sæsonpræget jagtplads for en række af de østjyske bopladser. At der har været kontakt mellem Ringkloster-bopladsen og kysten, fremgår bl.a. af, at man på stedet har gjort fund af tandhvalen øresvin. Ringkloster-bopladsen lå i et område, hvor der kun var 14-18 km ud til de østjyske fjorde, uanset om man gik mod nordøst, øst eller syd
Udseende
Ved at studere skeletter fra bl.a. Vedbækgravene har arkæologer kunnet finde ud af en hel del om, hvordan mennesker i Ertebølletiden så ud rent fysisk. De så ud på stort set samme måde, som vi gør i dag. De fleste var bare lavere og mere muskuløse end flertallet af danskerne i dag. Kvinders gennemsnitshøjde var 154 cm, i dag er den 167 cm. Mænds gennemsnitshøjde var 166 cm, i dag er den 181,4 cm.
Det daglige arbejde med at fiske, jage og indsamle skaldyr og planter gjorde, at alle mennesker fra en tidlig alder fik kraftige muskler. Gennemsnitslevealderen i ertebølletiden var kun 35 år. Det skyldes at folk var mere fysisk nedslidte, og at der ikke fandtes medicin mod forskellige livstruende sygdomme, som vi kan kurere i dag. Den gennemsnitlige levealder i dag er 79 år for mænd og 82,9 for kvinder.
https://www.museumskanderborg.dk/Default.aspx?ID=706
https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-1-ertebollekulturen