Grauballemanden
lavet af Nadija
Du er nu gået 2,3 km tilbage i tiden. Det svarer til 2310 år, altså til år 290 f.vt. i tidlig jernalder.
Fundet: En mand blev fundet i en mose, ved Nebel to kilometer syd for Grauballe ved Silkeborg, under tørvegravning den 26. april 1952. Han lå kun en meter under jordoverfladen og blev fundet, da en tørvegraver ramte hans ene skulderblad med spaden. Tørvegraveren kunne mærke, at det ikke bare var en trærod, han havde ramt. Foran tørvegraveren lå et moselig, der var rigtig godt velbevaret. Tørvegraverne kontaktede en læge, der så kontaktede Forhistorisk Museum. Museets leder, tog afsted for at se på liget. Det blev ham, der kom til at forestå udgravningen og det første arbejde med Grauballemanden, som liget i mosen blev døbt.
Kilde: moesgaardmuseum.dk
Tilstand og alder: Han lå på maven i mosen, med højre ben bøjet, højre ben var blevet knust, før han blev dræbt. Men ved ikke hvorfor, men man tror, at han da han skulle henrettes og ned på knæ, så strittede han imod. Højre arm var også vredet tilbage. Han var ret flad, fordi trykket fra jordlagene havde mast ham lidt. Der var hverken spor efter tøj, smykker eller andre ejendele. Det kunne konstateres, at det nøgne moselig var af en mand på ca. 34 år og 175 cm høj. Manden var henrettet med et snit gennem halsen fra øre til øre. Han fik datering til 375-255 f.Kr., hvilket vil sige førromersk jernalder. Men i dag har man officielt bestemt at han er fra 290 f.Kr.
Udseende: Grauballemanden er så velbevaret, at hår, negle og skægstubbe er bevaret. Selv hans fingeraftryk kunne registreres og var lige så fine og tydelige som på en levende. Håret er kraftigt og rødblondt, men farven er fremkommet ved kemiske reaktioner under det lange ophold i mosen. Den oprindelige hårfarve er svær at fastslå, men der gættes på mørkeblond eller mørk.
Nu: Man kan finde grauballemanden på Moesgaard museum, hvor der også er blevet lavet en film om ham. I filmen fortæller de noget om hans sidste måltid mm.
Det er kun i Danmark, der er fundet så velbevarede moselig, som grauballemanden.
Nebel mose
Hvis du vil vide mere kan du klikke ind på disse links:
http://mennesketsoprindelse.dk/beroemte-lokaliteter/danmark/kendte-danske-moselig/grauballecmanden/
https://www.moesgaardmuseum.dk/besoeg-os/kulturruter-i-danmark/moed-grauballemanden/
https://da.wikipedia.org/wiki/Grauballemanden
http://www.grauballemanden.dk/show_video?id=ahJzfmdyYXViYWxsZW1hbi1ocmRyDQsSBVZpZGVvGIHrBgw