Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jægerstenalderen

Du har nu gået 9500 m og er nået til år 7500 f.v.t. og står i midten af  

Jægerstenalderen 

Jægerstenalderen er den ældste beboede tid, vi har i danmarkshistorien. Jægerstenalderen varede fra ca. år 12.500 f.v.t. til år 4.000 f.v.t. Den suverænt længste periode i danmarkshistorien er stenalderen. Vi deler den normalt op i jæger - og bondestenalderen eller ældre og yngre stenalder.  

De første mennesker, vi ved, har levet i Danmark, levede for ca. 14000 år siden. Der levede sikkert kun ca. 100 mennesker i Danmark i denne tid, De var generelt robuste og sunde og bar sjældent sygdomme. Mændenes gennemsnitlige højde var 168 cm, og kvinderne blev ca. 155cm. Deres gennemsnitlige levealder var 35 år  

 

HG

Overblikstavle fra folkeskolens tidligere undervisning i jægerstenalderen. 

Hvordan levede de første mennesker i Danmark 

Det landskab der dukkede op, da isen forsvandt, har været et goldt og åbent landskab med masser af vådområder. Et landskab som rensdyr og deres naturlige fjender ulve trivedes i. De første mennesker i Danmark fulgte rensdyrene og levede for det meste af at jage rensdyr. Rensdyrenes kød blev til mad, og dets skind blev til tøj, og knoglerne og gevirerne blev brugt til at lave harpunspidser. Ulven fandt vi ud af at gøre tam, og fik så vores bedste ven – hunden! I ældste jægerstenalder boede man heller ikke på faste bopladser, fordi man var nødt til at flytte sig efter byttet. Danmark var et sammenhængende land, og de kunne gå til Sverige eller England.  

HG

(kilde: Gyldendal – den store danske.dk) 

I takt med at klimaet blev varmere i DK, og landet blev dækket af skov og havene steg pga. smeltevandet fra isen, ændrede jægerstenalderens mennesker levestil. Først indvandrede der nye dyr til Danmark. Store dyr i skoven som urokse og elsdyr, men også hjort, vildsvin, ræv, mår og fugle. I takt med at skoven blev endnu tættere blev skoven mere og mere ufremkommelig for både store dyr og mennesker og jægerne flyttede ud til kysterne og levede hovedsaligt af havets rigdomme, men jagt på skovens dyr var stadig en væsentlig del af samfundet.  

Vi deler gerne den ældste stenalder op i perioder opkaldt efter fundsteder. Indtil 9.000 f.vt. kalder vi det Bromme – eller Hamburgerkulturen. De var rensdyrjægere. 

Fra 9.000 - 6.800 f.vt. har vi Maglemosekulturen, som var skovjægere. Det er fra den kultur vi har Danmarks ældste skeltet – Koelbjergkvinden(som er en mand😉) 

MS Moesgaard museums bud på hvordan Koelbjergkvinden kunne have set ud. 

Kilde: Moesgaard museum 

6.800 - 4.000 f.vt. Ertebølletiden, der også bliver kaldt for køkkenmøddingtiden. Vi er kystjægere og fiskere.  Det er fra den periode, der har været vinterboplads ved Skanderborg sø.