Bakkeskolens trivsels- og antimobbestrategi.

På Bakkeskolen opdeler vi vores trivsels- og antimobbestrategi i forebyggende, foregribende og indgribende indsatser.

Vi arbejder trivselsforbyggende, foregribende og indgribende ud fra:

• Skolens Mission, Vision og Værdier         

• Skolens værdiregelsæt                                  

• Skolens princip for inklusion                     

• Skolens antimobbestrategi                          

Når tiltag sættes i værk, kan der også tages udgangspunkt i:

1. Socialfag indgår på alle klassetrin. Socialfag handler bl.a. om at være en del af et fællesskab, det handler om følelser, om venskab

2. Trivselsmålinger herunder den nationale trivselsmåling udføres hvert år fra 1. februar til 1. april. Skolelederen er ansvarlig for at oprette og igangsætte trivselsmålingen. Skolebestyrelsen bør anvende viden om målingens resultater i arbejdet med tilsynet med skolen. Ifølge folkeskolelovens §56a skal målingens resultater inddrages i skolens undervisningsvurdering

3. Undervisningsmiljømålinger – vurdering udføres mindst hvert tredje år. Der er tale om en skriftlig vurdering, som skal være tilgængelig for elever og andre interesserede.

Den består af 4 faser: Kortlægning, vurdering, handleplan og opfølgning

Skoleledelsen og skolebestyrelsen har tilsammen ansvar for at lave den lovpligtige undervisningsvurdering

4. Synlig læring og trivsel (SLoT). Bakkeskolens synlig læringstavler (SL-tavler) indeholder altid mindst et socialt mål ud over de faglige mål. De sociale mål handler om adfærd, som vi gerne vil dyrke og fremhæve. Eleverne arbejder aktivt med målene på SL-tavlerne ud fra fastsatte succeskriterier og målene evalueres løbende

5. Alle elever har samtaler med deres kontaktpædagog/klassekoordinator med jævne mellemrum. Her tales der altid om elevens trivsel. Trivslen indgår også i skole-hjemsamtaler 2 gange om året

6. Der er en tæt kontakt mellem skole og hjem. Forældrene opfordres altid til at henvende sig, hvis de fornemmer, at deres barn er i vanskeligheder

7. Forældrefiduser

I dagligdagen taler vi derfor ikke om mobning med eleverne, idet vi tror på, at blot det at tale om og sætte fokus på et negativt fænomen kan fremkalde en uønsket adfærd. I stedet for at tale om, hvad vi IKKE vil have, formulerer vi, hvilken adfærd vi ønsker, at eleverne har.

Bilag 4.

Strategi og handleplan imod mobberi herunder digital mobberi

Finder vi ud af, at en elev føler sig mobbet eller drillet, tager vi det altid alvorligt.

På Bakkeskolen betragter vi mobning som et fælles anliggende, der angår hele klassen og hele skolen. Derfor inddrages klassen i første omgang i løsningen af problemet. Senere kan det komme på tale at inddrage elever fra andre klasser – f.eks. for at skabe positive relationer til flere end blot klassekammeraterne. Forældrene inddrages undervejs i det omfang, som er nødvendigt.

Målsætning:

• Vi fremmer trivsel og forebygge mobning (digitalt og på skolen) gennem opbygning af trygge og tolerante børnefællesskaber og ved at lære børnene, hvordan de skal agere på de sociale medier. Alle børn og unge skal inddrages i fællesskaber med grundlæggende respekt for deres ressourcer og forskellighed

• Vi afhjælper mobning i børnegrupper ved at tage hånd om tingene med det samme. Alle børn har ret til et mobbefrit børneliv i et trygt undervisningsmiljø. Alle skal derfor handle, når de er vidne til mobning

• Vi giver støtte til det enkelte barn og ung som rammes af mobning over længere tid gennem professionel støtte og hjælp

Håndtering af mobning kan foregå via tre trin:

• 1. En analyse af problemet

• 2. Planlægning af tiltag

• 3. Evaluering

• Mobning er et fænomen, der opstår i fællesskaber

• Der er tale om mobning, når udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

• Mobning kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende

• Digital mobning er krænkende, nedværdigende eller ekskluderende handlinger, som børn

• og unge udsættes for gennem sociale medier

• Mobningen handler om kulturen i de fællesskaber, børnene er en del af

Mobning handler således ikke om problembørn men om problemer i børnefællesskaber. Det vil sige onde mønstre – ikke onde børn.

Forebyggelse af mobning:

Skolen arbejder forebyggende på alle niveauer og i alle relevante sammenhænge.

Ansvaret er således både skolebestyrelsens, ledelsens, medarbejdernes, elevernes og forældrenes.

• Udgangspunktet er et fælles Børne- og Ungesyn, hvor det altid antages:

• Børn gør det bedste, de kan i situationen ud fra de givne omstændigheder og ud fra egne

• Ressourcer

• Børn ønsker at være en del af et fællesskab

• Børn vil gerne komme godt ud af det med andre

• Børn ønsker mening med deres liv

Der er fokus på forebyggelse af mobning i skolebestyrelsens arbejde, i undervisningen, i børnenes pauser og fritid og ikke mindst i forældresamarbejdet.

Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen fører tilsyn med, at antimobbestrategien revideres, følger op på den, og bruger den som et aktivt dokument. Skolebestyrelsen og skolens ledelse sørger for, at skolen har værdiregelsæt for, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden, og at regelsættet er synligt og kendte af alle.

Ledelsen:

Ledelsen har fokus på elevernes trivsel i gennem bla teamsamarbejdet på skolen – herunder at der sættes konkrete mål, indhentes observationer og følges op, hvis der er behov.

Det pædagogiske personale:

• arbejder på at skabe positive børnefællesskaber

• har fokus på læring med afsæt i anerkendelse, respekt og fællesskab

• lytter til den enkelte elevs oplevelser

• kommunikerer tydeligt og jævnligt til børn og forældre om klassens trivsel og sikrer et respektfuldt samarbejde med forældrene

• arbejder med digital dannelse om, hvordan man opfører sig anerkendende og respektfuldt over for hinanden på de sociale medier

Elevrådet:

Elevrådet spiller en aktiv forebyggende rolle ved at bakke op om skolens aktiviteter og indsatser mod mobning.

Forældrene:

Forældrene gør en stor forskel ved at være gode rollemodeller og tale positivt om alle klassens elever, forældre, lærere og pædagoger – og ved at deltage i forældremøder og andre aktiviteter. Skolen arbejder derfor aktivt for at fremme det gode forældresamarbejde.

Indsatser mod mobning kan for eksempel omfatte:

• Klasseaftaler om, hvordan man forholder sig til mobning

• Tydelig kommunikation med og involvering af børn og forældre i arbejdet med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og adfærd

• Opfordring til alle, der får kendskab til mobning, om at kontakte elevernes medarbejdere eller skolens ledelse

• Udarbejdelse af handleplan med konkrete tiltag inden for 10 arbejdsdage, efter at der er konstateret problemer med mobning

Klageadgang:

Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Der klages først til Fagchefen for Undervisning og børn. Klagen kan indgives til skolen, som herefter har pligt til at fremsende den til Fagchefen.

Hvis Fagchefen ikke giver fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø(DCUM). DCUM vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.