Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jellingestenene

Du har nu gået 1050 meter og er nået til år 970 

Jellingstenene 

Hvis du besøger Jelling lidt uden for Vejle, kan du se to af de ældste danske kilder til fortiden, nemlig Jellingstenene. Runeindskrifter og billeder på de to store sten giver et indblik i Danmarks overgang fra vikingetid til kristendom – og i hvordan datidens konger regerede. Jellingstenene er blevet et symbol på Danmarks lange historie, hvilket bl.a. ses ved, at en af Jellingstenene er afbilledet i vores pas. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 950. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyre. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.  Af samme grund kaldes stenene også for “Danmarks dåbsattest”. 

Jellingstenene er en samlet betegnelse for de to runesten i Jelling. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne. De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Jellingestenene blev rejst i 960 til 980. Jellingstenene består af en mindre og en større runesten. Man kan ikke vide, om Gorm den Gamle er den første konge, men han er den første konge, vi er sikre på. Derfor er han også stamfar til den danske kongefamilie. Danmark har verdens ældste kongefamilie. 

HG  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: danmarkshistorien.dk  

Oprindelig har den store sten været farvelagt, men farverne er forsvundet med tiden. Det er dog muligt at give et sandsynligt bud på, hvordan den har set ud. Den store sten har tre sider, og runeindskriften står for første gang vandret, og skal læses som vi læser i dag. På den lille sten står runeskriften lodret, som var den måde runeskrift først stod på. 

HG

 

 

 

 

Stenene er i dag beskyttet bag glas. Dels for at forhindre vind og vejrs ødelæggende virkning, men også fordi stenene blev udsat for hærværk, da en 15-årig dreng i 2011 malede graffiti på dem. 

Kilde: dr.dk 

Den lille Jelling-sten (ca. 950): 

Kong Gorm[1] gjorde disse kumler[2] efter Thyre sin kone, Danmarks pryd[3]

Den store Jelling-sten (ca. 965) 

Kong Harald[4] bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele[5] Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. 

 
[1] Gorm den Gamle (død omkring 958). 
[2] Kuml: tegn eller mindesmærke. 
[3] Omdiskuteret oversættelse. Alternativt ”Danmarks bod”. 
[4] Harald Blåtand (død omkring 987). 
[5] Omdiskuteret oversættelse. Alternativt ”gjorde Danmark helt, fuldstændigt”. 

Kilde; danmarkshistorien.dk 

Vil du vide mere: 

https://natmus.dk/museer-og-slotte/kongernes-jelling/ 

https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565