Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Jægerstenalderens jagtredskaber

Jægerstenalderen jagtredskaber  

Du er nu gået 8420 meter, og befinder dig år 6400 f.v.t. - Midt i jægerstenalderen. Men du er også i en overgangsperiode mellem Maglemosekulturen og Ertebølletiden (læs mere på næste pæl) 

Folk i jægerstenalderen levede af at jage dyr. De blev brugt til mad. Skindet blev til tøj og telte. Men man brugte også knogler, tænder, gevir og sener til at lave våben, redskaber, smykker, reb og snor. Der var ikke noget, der gik til spilde. 

HG 

(kilde: Danmarks jægerforbund) 

Jægerstenalderen er den klart længste periode i vores historie – ca. 8000 år og den periode fra vores oldtid, hvor Danmark forandrede sig mest. Vores land tog sin form og naturen blev fyldt med træer, planter og dyr. Selve livsgrundlaget blev forandret over tid. Jægerstenalderens mennesker udviklede derfor jagtredskaberne i takt med ny viden og kunnen, men også efter ændret jagtgrundlag.  

  

 Er eksempler på redskaber fra jægerstenalderen er denne Bue fra Holmegård mose på Sjælland. Den er lavet af elmetræ. 

  

HG 

(Foto: Roberto Fortuna og Kira Ursem – natmus.dk) 

 

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor et piletræ hedder sådan?  

Pilespidserne udviklede sig også fra simple spidse stykker flint til tværpilen. Tværpilen er effektiv ved jagt på store dyr, da dyret ret hurtigt forbløder pga. det store sår pilen laver.  

HG 

(Foto: Kit Weiss – natmus.dk) 

  

 

En anden pil var uden flintespids og i stedet med et afrundet køllehoved. Den var beregnet til jagt på dyr oppe i træerne. Det ville være nok til, at fx en fugl eller et egern ville falde ned, og hvis jægeren ramte ved siden af, sad pilen ikke fast højt oppe i træet! Som du kan se på tegningen nedenfor, udviklede jægerstenalderens mennesker flere og flere specialpile fx også til fiskeri, hvor modhagerne skulle forhindre fisken i at falde af. 

HG 

(kilde: Gyldendal - Den store danske.dk) 

Øksen var et andet af stenalderens redskaber. I modsætning til bondestenalderens fintslebne skiveøkser, der var særdeles velegnede til at fælde træer, var jægerstenalderens økser grove kerneøkser. Dvs. de var lavet ud af et stykke flint, hvor det overskydende var hugget af. Økserne har formodentlig været brugt til træbearbejdning. En økse er ikke særlig velegnet til jagt, men måske i kamp? 

De lavede også økser ud af hjortegevir. Det er dog hovedsaligt et fænomen, vi ser vest for Storebælt. På Ringkloster bopladsen ved Skanderborg sø er der fundet mange hjortetaksøkser. 

HG          HG 

 (kilde: Danmarks jægerforbund) 

  

  

  

 Spyd til jagten var stadig i brug, men i takt med at fiskeriet blev stadig vigtigere udvikledes der også specialspyd, som fx en lyster der er særlig velegnet til ålefangst, men også harpuner af forskellig slags, alt afhængig af hvilket dyr, der var målet. 

  

 

HG  

(kilde: Danmarks jægerforbund) 

 

 

 

HG 

 

Jagten på uroksen (kilde: https://youtu.be/QgqDfdWigeA  )